• Home
  • /
  • Bog om livsglæde fra Sinnet Tiwaz

Bog om livsglæde fra Sinnet Tiwaz

Bog om livsglæde fra Sinnet Tiwaz. I bogen “Lykkens Blomster”, en ny paperback fra billedkunstneren Sinnet Tiwaz fra Tranekær, er livsglæde nøgleordet. Det er en smuk bog om kærligheden til naturen, refleksion og filosofi med illustrationer på alle 44 sider i Sinnets karakteristiske streg. I virkeligheden er man selv hovedperson i bogen. Men den der taler til én, er den finurlige grønne frø fra Sinnet Tiwaz tegneserieunivers.
Filuren fra Langeland opholder sig forskellige steder på den lange ø i det sydfynske øhav, hvor han kommer med forskellige finurlige udsagn.
Filuren fra Langeland peger på livsglæde og livets gave i øjeblikket, set fra frøperspektiv. Og giver mange af os tid til at tænke over det, som man ofte glemmer i en fortravlet hverdag. Nemlig at livet er her og nu – og det gælder om at værdsætte det.

Ikke alt kan googles

På en af siderne sidder Filuren for eksempel i Botofte og siger: “Meditation er en udmærket måde at downloade viden på, for ikke alt kan googles”.

Vi er blevet så afhængige af alle vores smartphones og internetdimser, så vi ofte glemmer, hvad livet udenfor vinduet har at byde på. Sinnet Tiwaz´ er selv storforbruger af et afslappet udeliv, og hun slår gerne og ofte på tromme for genforbindelsen med den naturlige verden, som vi alle er en del af.

“Lykkens Blomster” er perfekt som f.eks. værtindegave, konfirmandgave, fødselsdagsgave og bogen man kan hygge sig og glædes over – og måske blive lidt klogere.
Bogen “Lykkens Blomster” med Filuren fra Langeland kan købes i Galleri Sinnet Tiwaz i Tranekær og kan også bestilles her på siden.
Email: info@sinnettiwaz.dk

Bog om livsglæde fra Sinnet Tiwaz
Back to Top